onsdag den 26. november 2014

Far-nu-vel Mille



Cheerio Cheer-Me-Up
9.6.97. - 25.11.14.
Skønne gamle Mille, du er savnet.
Else har haft tre af mine hvalpe, alle tre er blevet gamle og alle har de haft det bedst tænkelige hundeliv. TAK Else, varme tanker til dig.

tirsdag den 11. november 2014

Læsehunde

 
 
 
Det har altid glædet mig at opleve børns begejstring, når de opdager, at de kan læse!
Derfor blev jeg så glad, da jeg fik denne mail:

Kære Hanne
Jeg fik lige lyst til at skrive til dig og rose dig for dine MEGET fine hundebøger.
Jeg har sammen med fire andre kvinder startet en ny frivillig forening, der hedder Læsehunde. Du har måske hørt om ideen før - denne frivillige aktivitet går ud på at bø...rn med læseudfordringer mødes med en frivillig læsehund på det lokale bibliotek hver uge og læser højt for hunden. I øjeblikket gennemfører vi et pilot-projekt, hvor vi afprøver aktiviteten i praksis i fem kommuner. I den forbindelse mødes jeg i øjeblikket med to piger fra 6. klassetrin hver fredag, hvor de læser højt for min sheltie, Tulle. Biblioteket har sørget for at hjembestille en række hundebøger til dem, og de vælger begejstret dine bøger igen og igen. De passer helt perfekt til pigernes niveau og er hyggelige for både Tulle og jeg at lytte til.
Derfor vil jeg blot rose dig og sige, at dine bøger er meget vel modtaget af både børn, voksne (og hunde
Med venlig hilsen
Signe Tholstrup Andreasen
Hundeadfærdsinstruktør, Lillebælt Hundetræning og aktivering & Foreningen Læsehunde


                                                Kik de gode tilbud på Forlaget Mathiasen...

mandag den 20. oktober 2014

Cheerio Lucy in the Sky

I dag har jeg besøgt Lucy hos Victoria og Daniel. Nu er hun endelig deres - også på papirerne.
Det varmer mit hjerte at se, hvordan Lucy blomstrer. Tak skal I have!

torsdag den 9. oktober 2014

Far-nu-vel

 
Ch Cheerio Easygoing E'Lisha
7.4.1999 - 9.10.2014
Far-nu-vel E'Lisha
Tak til Lise som gav hende et kærligt hjem de sidste 7 år.

tirsdag den 2. september 2014

Besøg af Lille Q og Lise

Lise kom lige forbi, for at vise hvor fint det går med Lille Q. Som nu hedder Ponya lige som sin mor. Det må blive Lille Ponya.
Kyas-ma nød at se sin datter-datter. Det var en fryd for mig at se, så fint hun udvikler sig.


Kyas-ma og Cheerio Queen of Diamonds. Lille Ponya 12 uger.

tirsdag den 26. august 2014

Cheerio i nyt look

Det siges, at øvelse gør mester... og jeg øver mig i selv at opdatere min nye hjemmeside.

Cheerio Queen of Diamonds er flyttet hjem til Lise og E'Lisha, og den lille "lånepudel" er flyttet til sin nye familie. Så nu er her stille igen.

fredag den 1. august 2014

Velkommen til min nye hjemmeside

Min Cheerio hjemmeside er genopstået i en ny og moderniseret version takket være min dejlige og dygtige webmoster, Susan Durup!