Cheerio

Cheerio siden 1977


Cheerio er Tibetanske Terrier
Cheerio er sunde familiehunde med et racetypisk temperament og udseende.
Cheerio er ”stueopdræt” med max et kuld hvalpe om året.



 
I 1977 blev min mor og jeg godkendt som overenskomst opdrættere – det skulle man dengang – for at kunne få et kennelmærke.
Det var begyndelsen på mange års samarbejde om vores Cheerio hunde. De første år havde vi kun Old English Sheepdogs. 
Men i 1983 arvede vi en Tibetansk Terrier, og det varede ikke længe, før vi indså, at denne race er helt speciel !!!

Sin Padma A’ni
Sin Padma A´Ni fik to kuld hvalpe, hvor vi beholdt Cheerio Luck Penny og Cheerio Nobless Oblige. De fik begge hvalpe. 
Min mor blev syg og kom på plejehjem. Jeg havde mødt Jan, mit livs kærlighed. Vores gamle hunde nød deres otium, mens Cheerio var på ”stand by” et par år. 
Men det trak i den gamle cirkushest. Jeg savnede duften af hundehvalpe, suset fra hundeudstillingerne og samværet med alle hundevennerne.               
Efter et halvt års utålmodig venten, hentede vi O`Lhi von Lu-Khang i Hamborg. Hun var værd at vente på. Hun var en stor personlighed, som vi havde hos os i næsten 16 år. 
Fra O´Lhi´s sidste kuld beholdt vi Ch Cheerio Easygoing E`Lisha. Nu nyder hun sin pensionisttilværelse. 
Fra E’Lisha sidste kuld beholdt vi ½ part i Ch Cheerio Fain Yapih Lu-Khang. Hun bor hos Christel Hoppe i Hamborg. 
I 2004 sendte Christel Hoppe et billede af en lille pigehund. Hun var bare for bedårende - og hendes stamtavle er så spændende. 
Så Cheerio Kyas-ma von Lu-Khang flyttede ind her. Hun vader ind i alle med træsko og er en fornøjelse at dele både hverdag og fest med. 
I  2007 blev familie Cheerio igen udvidet med en lille englænder. Gulgates Kanji Thaye opdrættet af Jill White. Thaye vor hos Mariann og Jørgen Larsen.
I 2012 fik Kyas-ma sit sidste kuld, der var desværre kun en hvalp, Cheerio Po-Nya. Hun er klar til at bringe slægten videre.